Velkommen til Silkeborg-Voel Cup 2024

Kære deltager til Silkeborg-Voel Cup 2024.
Nu nærmer vi os tiden, hvor vi skal mødes i og omkring Silkeborg til årets fedeste afslutningsstævne.
Stævnet har, igen, haft vokseværk og vi kan, i år, byde velkommen til 233 hold, knap 2500 deltagere.
Vi har samlet nogle vigtige informationer til jer i dette brev, som vi håber, I vil holde jer for øje under afvikling af stævnet.

Vigtige informationer:
– Kampprogrammet er færdigt og offentliggjort på hjemmesiden.
– Overnatnings- og busplan kommer på hjemmesiden slut marts.
– Svømmehallen er åben lørdag den 13.04.2024 kl. 13-20. Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg.
– Stævnekontoret åbner kl. 15 fredag den 12.04.2024. JYSK arena, Ansvej 114, 8600 Silkeborg.
– En repræsentant fra hver årgang/køn skal forbi stævnekontoret, tjekke ind og hente velkomstpakke.
– Overnatningsstederne åbner kl. 17 fredag den 12.04.2024.
– Morgenmad er kl. 6.30-9, Voel forsamlingshus, Medborgerhuset og de øvrige skoler.
(se overnatningsplan for, hvor jeres klub skal spise).
– Frokost skal hentes i Jysk Arena, lørdag og søndag, mellem kl. 10.30 og 13.
– Aftensmad er i Jysk Arena, hal B, kl. 17-22.
– Overnatningsstederne lukker kl. 10 søndag den 14.04.2024, her skal bagagen være ude af lokalerne.
– Alle A- og B-finaler spilles i Jysk Arena, øvrige slutspil spilles i andre haller.
– Forbehold for ændringer i lørdagens kampprogram, da vi endnu ikke ved, hvornår slutspilskamp for BSH-herrer bliver placeret.
– Vi opfordrer til, at I løbende holder jer orienteret i kampprogrammet i ProCup, da vi forbeholder os ret til ændringer.

Vi glæder os til at tage imod jer.